Velkommen til Familiekontakten

Familiekontakten er for jer, der er en familie i Roskilde Kommune, og har brug for støtte.

Vores målgruppe og formål

Vi retter os særligt mod familier i Roskilde Kommune, hvor der er bekymring for et eller flere af børnene. Det kan være børnene eller de unge selv, der beder om hjælp, og det kan være de voksne omkring dem, der bekymrer sig om deres børn og unges trivsel.

Vores vigtigste formål er at møde både børn, unge og familier med en oprigtig interesse for, hvad I ønsker skal blive anderledes og bedre i jeres liv. Ud fra det skræddersyr vi et tilbud til jer.

Tilbud hos Familiekontakten

Vi tilbyder

  • Familiebehandling
  • Praktisk pædagogisk støtte i hjemmet
  • Gruppetilbud til børn og unge
  • Gruppetilbud til forældre
  • Akut kriseindsats

I Familiekontakten kommer børn og unge i alderen 0-18 år med deres familier, og hvis de har ungestøtte, kan vi se dem frem til de bliver 23 år. De fleste er i et gruppeforløb med andre børn, unge eller forældre, som befinder sig i lignende situationer, og nogle har et samtaleforløb med eller uden deres familiemedlemmer. 

Vi arbejder primært gruppebaseret, så du skal være indstillet på at indgå i forløb, hvor andre børn, unge og familier også deltager.

Kontakt Familiekontakten