start på hovedindhold

Til dig, der er barn eller ung

Her kan du læse om hvordan det er at have samvær hos os

Aktivitetsmuligheder i Samværskontakten

I Samværskontakten har vi mange forskellige aktiviteter og legetøj til børn og unge i alle aldre. Det er samværskonsulenterne, der planlægger aktiviteterne sammen med din forælder.

I Samværskontakten har vi:

  • Køkken med mulighed for bagning eller madlavning
  • Kreative aktiviteter (fx. tegne, male, perler, modellervoks m.m.)
  • PlayStation 5
  • Wii
  • Bordtennis
  • Bordfodbold
  • Gode muligheder for gåture og andre aktiviteter i nærområdet

Når du kommer i Samværskontakten kan der være andre familier, der også har samvær. Dig og din familie vil dog altid have jeres eget lokale.

Hvorfor er der en anden voksen med, når jeg skal ses med min familie?

Kommunen kan have besluttet at en af vores samværskonsulenter skal hjælpe dig og din familie, så I kan få den bedst mulige tid sammen, når I ses. Samværskonsulenten kan være med hele tiden og hjælpe til, de kan også bare kigge på, og de kan bare være med i begyndelsen og slutningen af samværet.